Forskel på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje

Ved separation og skilsmisse gør de tre særejeformer det samme: hver ægtefælle beholder sin egen formue. Særeje er den aftale, der tager formue ud af den ligedeling, loven ellers laver, og ægtefælleloven kender tre former af den. Hvilken af dem I skriver i ægtepagten, får først betydning den dag, en af jer dør.

De tre former, som loven selv navngiver dem

Navnene står i ægtefællelovens § 12, stk. 1. Loven skriver de tre former ud i hvert sit nummer og slutter hvert nummer af med at navngive formen, så ordene i tabellen herunder er lovens egne.

Formen	Ved separation eller skilsmisse	Ved død
Skilsmissesæreje	Hver beholder sin formue	Formuen deles
Fuldstændigt særeje	Hver beholder sin formue	Formuen tilfalder ægtefællen selv eller dennes arvinger
Kombinationssæreje	Hver beholder sin formue	Det fuldstændige særeje gælder kun i de tilfælde, I har aftalt

Den midterste spalte er den samme hele vejen ned. Det er den højre, der er hele emnet.

Kombinationssærejet er ikke en fjerde slags formue. Nr. 3 er en aftale om fuldstændigt særeje, som I sætter en betingelse på: enten skal den kun gælde, hvis en bestemt af jer dør først, eller den skal kun gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Loven rummer altså flere snit af kombinationen. Vores skabelon skriver ét af dem, og det snit står skrevet ud, hver gang tallene herunder bygger på det: hos os bliver længstlevendes del stående som særeje, mens førstafdødes del bliver delt.

Hvad forskellen er værd i kroner

Regnestykket herunder er vores eget. Det bygger på fire forudsætninger: gælden er trukket fra, ingen af de to har skrevet testamente, pensionerne ligger uden for delingen, og det er den formuende af de to, der dør først. Den sidste forudsætning styrer tallene, og afsnittet om det forkerte valg længere nede viser, hvad der sker, når rækkefølgen bliver den omvendte.

Et par ejer 2.000.000 kr. tilsammen. Den ene har 1.200.000 kr., den anden har 800.000 kr., og de har to fælles børn.

Hvad ægtepagten siger	Længstlevende ender med	Børnene deler
Ingen ægtepagt	1.500.000 kr.	500.000 kr.
Skilsmissesæreje	1.500.000 kr.	500.000 kr.
Fuldstændigt særeje	1.400.000 kr.	600.000 kr.
Kombinationssæreje som vi skriver det	1.700.000 kr.	300.000 kr.

Uden ægtepagt er hele formuen delingsformue. Den bliver delt lige ved dødsfaldet, så længstlevende beholder 1.000.000 kr. som sin egen halvdel, og dødsboet er på 1.000.000 kr. Af det arver ægtefællen halvdelen, og børnene deler den anden halvdel.

Med skilsmissesæreje sker der det samme. Nummer 1 siger med rene ord, at formuen deles ved en ægtefælles død, og delingen bliver derfor den samme som uden ægtepagt. Formen virker, mens I begge lever, og den holder op med at virke, præcis når arven begynder.

Med fuldstændigt særeje er der ingen deling. Afdødes 1.200.000 kr. går ubeskåret i dødsboet, og længstlevende beholder sine egne 800.000 kr. Ægtefællen arver halvdelen af boet, altså 600.000 kr., og børnene deler resten. Formen flytter 100.000 kr. fra længstlevende over til børnene i dette regnestykke.

Med kombinationssærejet, som vi skriver det, bliver længstlevendes 800.000 kr. stående som fuldstændigt særeje og indgår slet ikke i delingen. Førstafdødes 1.200.000 kr. bliver delt, så længstlevende får 600.000 kr. som sin halvdel, og dødsboet bliver på 600.000 kr. Af det arver ægtefællen 300.000 kr. Børnene deler de sidste 300.000 kr.

Hvad særejet gør ved uskiftet bo

Uskiftet bo er den mulighed, længstlevende har for at udskyde arven til børnene og blive siddende med formuen. Arveloven lægger den mulighed på delingsformuen: længstlevende kan overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger.

Derfor rammer fuldstændigt særeje uskiftet bo hårdt. Er hele formuen fuldstændigt særeje på begge sider, er der ingen delingsformue at overtage, og døren er lukket. Virkningen kommer fra arveloven, som knytter muligheden til delingsformuen.

Kombinationssærejet, som vi skriver det, holder døren åben. Førstafdødes del bliver delingsformue ved dødsfaldet og kan derfor indgå i et uskiftet bo, mens længstlevendes egen del står uden for. Arveloven siger samtidig, at alt, hvad længstlevende senere erhverver, indgår i det uskiftede bo, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Hvornår er kombinationssæreje det forkerte valg?

Formen begunstiger den, der lever længst. Det er hele dens formål, og det er også dens svaghed: den flytter værdi væk fra dem, der arver ved det første dødsfald. I regnestykket ovenfor gik børnene fra 500.000 kr. til 300.000 kr.

Har en af jer børn fra et tidligere forhold, er det den situation, der er værd at standse op ved. Et særbarn arver kun ved sin egen forælders død, og skal boet udleveres til uskiftet bo, kræver det særbarnets samtykke. Kombinationssærejet kræver ingens samtykke og virker af sig selv, og det kan gøre særbarnets arv mindre, uden at nogen har spurgt.

Den anden situation er ulige formuer. Har den ene af jer det meste, og dør den anden først, sidder den velhavende tilbage med både sin egen formue og en halvdel af den lilles. Formen er skrevet til at beskytte længstlevende, og hvem det bliver, ved ingen af jer på forhånd.

Særeje eller testamente: hvad afgør hvad?

De to dokumenter arbejder på hver sin side af dødsfaldet og svarer derfor på hvert sit spørgsmål.

Ægtepagten afgør, hvor stort boet bliver. Den virker før arven og bestemmer, hvad der skal deles mellem ægtefællerne, og hvad der bliver stående hos den enkelte.

Testamentet afgør, hvem der arver boet. Det virker efter delingen og kan flytte tre fjerdedele af arvelodderne rundt. Den sidste fjerdedel er tvangsarv og kan et testamente ikke røre.

Det er den rækkefølge, der forklarer tallene ovenfor. Ægtepagten gør tvangsarven mindre uden at røre ved brøken: fjerdedelen bliver regnet af arvelodden i boet, og et mindre bo giver en mindre fjerdedel. Skal jeres børn have en bestemt del, hører det til i testamentet, hvor det kan skrives som et beløb eller som en andel.

Hvor meget af formuen skal særejet omfatte?

Særejet kan omfatte hele formuen eller kun en del af den. Ægtefælleloven lader jer begrænse aftalen på fem måder, og hver af dem har sit eget navn i loven:

1. Genstandssæreje. Et eller flere aktiver, altså huset, sommerhuset eller en bestemt konto.
2. Erhvervelsessæreje. En del af formuen, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den. Det er ad den vej, arv og gaver bliver holdt uden for delingen.
3. Brøkdelssæreje. En brøkdel eller procentdel af formuen eller af bestemte aktiver.
4. Sumsæreje. Et bestemt beløb, eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver.
5. Sumdeling. Hele formuen på nær et bestemt beløb. Det beløb, der ikke er særeje, er det, der bliver delt.

Loven tillader desuden, at beløbene i sumsæreje og sumdeling bliver pristalsreguleret efter nettoprisindekset, og at et særeje efter alle fem numre bliver tidsbegrænset eller trappet ned over en aftalt periode. Vælger I et snit, der peger på ét navngivent aktiv, skal ægtepagten skrives om, hver gang aktivet bliver skiftet ud, og en ændring kræver en ny ægtepagt. Et snit, der er beskrevet som en kategori, for eksempel alt hvad hver af jer arver, følger med af sig selv, når indholdet skifter.

Når særeje ikke er svaret

Tre slags formue hører ikke til i en skabelon, og vi siger fra undervejs, hvis jeres svar peger derhen.

• Rimelige pensionsrettigheder holder loven selv uden for formuedelingen, og en ægtepagt om hele formuen flytter dem ikke ind igen. Skal en bestemt pension være særeje, er der hjemmel til at aftale det i ægtepagten, og hvad den aftale gør ved jer to, er en afvejning for en advokat.
• Arv og gaver med en klausul fra giveren kan I kun lave om inden for det, giveren selv har bestemt. Aftalen er ugyldig, hvis den går videre end klausulen.
• En virksomhed rejser spørgsmål om værdi, finansiering og kreditorernes stilling, og de spørgsmål kan et spørgeskema ikke stille forsvarligt.

Er I klar over, hvilken form I vil have, ligger ægtepagten hos Seglet på 595 kr. plus statens afgift, og I læser det færdige dokument, inden I betaler. Hele regnestykket bag totalen står i hvad koster en ægtepagt. Vil I se, hvad arveloven gør ved et bo helt uden papirer, er fire husstande regnet igennem i hvem arver uden testamente.