Ugifte samlevende går fra hinanden: hvem får hvad

Går I fra hinanden uden at være gift, beholder hver af jer det, I hver især ejer. Ugifte samlevende er i lovens øjne to enkeltpersoner med den samme adresse: der er ingen formuedeling ved samlivets ophør, og antallet af år rokker ikke ved det. Det, I skal dele, er alene det, I ejer sammen.

Reglen er nem at sige og svær at bruge, fordi den flytter hele spørgsmålet over på ejerskabet. Hvem ejer bilen, når den ene har betalt og den anden står i registret? Det er dér, en flytning bliver til en strid.

Fire steder, det går galt i praksis

1. Boligen, hvor kun den ene står på skødet. Den anden får ikke en ejerandel ved at bo der, betale til de løbende udgifter eller vedligeholde den. Har den ikke-ejende betalt for forbedringer eller afdraget på gælden i boligen, står opgørelsen og falder med det, I selv har aftalt. Vores kontrakt skriver et krav på det dokumenterede bidrag ind, og den undtager samtidig det, der er ydet som betaling for at bo i boligen.
2. Fælles lån, hvor I begge har skrevet under. I hæfter begge over for banken, uanset hvad I aftaler indbyrdes. En aftale mellem to kan ikke flytte en forpligtelse over for en tredjemand, og den, der flytter, bliver først frigjort, når banken siger ja.
3. Bilen, der står i den enes navn. Registreringsattesten siger, hvem køretøjet er registreret til. Har begge betalt, er det den, der mener at eje en del, som skal kunne vise det.
4. Indbo, der er købt skævt. Sofaen fra den ene og fjernsynet fra den anden står kun skrevet ned, hvis I selv har gjort det, og hukommelsen trækker i hver sin retning, den dag det skal gøres op.

Fælleskontoen hører med i den samme række. Et navn på kontoen siger ikke i sig selv, hvem pengene på den kom fra, og en konto, der bliver tømt dagen inden flytningen, er stadig et beløb, I skal gøre op mellem jer.

Rækkefølgen betyder noget, når I først er i gang. Fælleskontoen og de faste betalinger løber videre af sig selv, og de er derfor det første, der skal lukkes. Boligen og lånene tager længst, fordi der skal en tredjemand ind over: en bank, en udlejer eller en andelsboligforening skal sige ja, før den ene af jer er ude af papirerne. Indboet er til gengæld helt jeres eget at aftale, og det er den del, der går hurtigst, hvis den står skrevet ned i forvejen.

Kan skifteretten dele for jer?

Ja, men kun i ét bestemt tilfælde, og grænsen er god at have med, inden I ringer til retten.

Skifteretten behandler sager om opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør. Ordet "flere" står i loven og er hele afgrænsningen. Er I uenige om huset, bilen og indboet, kan I bede skifteretten om at behandle sagen. Strider I alene om huset, falder sagen uden for bestemmelsen, og så er vejen en almindelig civil sag ved byretten.

Bliver sagen henvist til en bobehandler, koster det 1.500 kr. i retsafgift. Overstiger bobeholdningen 1,5 mio. kr., kommer der 9.000 kr. oveni. Den, der har bedt om henvisningen, skal desuden efter skifterettens bestemmelse stille sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling, og stilles sikkerheden ikke, afviser skifteretten sagen. Bobehandlerens eget salær kommer oveni retsafgiften; loven siger om det, at en bobehandler ikke må kræve højere salær, end hvad der kan anses for rimeligt.

Til sammenligning koster samlevekontrakten hos os 495 kr., og der er hverken afgift eller myndighed indblandet. Det er ikke en garanti mod uenighed. Det er et papir, der siger, hvad I aftalte, dengang I var enige.

Lejeboligen har sin egen regel

Bor I til leje, står der faktisk noget i loven. Har I haft fælles husstand i mindst 2 år og ophæver samlivet, kan I aftale, hvem af jer der har ret til at fortsætte lejeforholdet til den lejlighed, der har tjent som jeres fælles bolig. Kan I ikke blive enige, kan der ved dom træffes bestemmelse om det, når særlige grunde taler for det, og loven fremhæver navnlig hensynet til parternes mindreårige børn.

To ting er værd at holde fast i. De 2 år er en betingelse, så et kortere samliv er ikke omfattet af bestemmelsen. Og lejeren kan ikke give afkald på rettighederne i lejelovens §§ 163 til 167, hvilket sætter en grænse for, hvad I kan skrive ned på forhånd: aftalen om, hvem der bliver boende, er den, loven placerer på ophørstidspunktet.

Og hvis en af jer dør inden?

Arv er et andet spor end ejerskab, og det er værd at tage med, mens I alligevel har papirerne fremme. En samlever står ikke i arveloven som arving, og det er derfor, arven kræver et testamente.

Arveloven har en form, der er lavet til jer. To personer kan ved testamente bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller. Det kaldes et udvidet samlevertestamente, og betingelserne er, at I på tidspunktet for den førstafdødes død levede sammen på fælles bopæl og enten ventede, havde eller havde haft et fælles barn, eller havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år.

Læg mærke til, hvornår betingelsen skal være opfyldt: ved dødsfaldet. Flytter I fra hinanden, er den fælles bopæl væk, og testamentet kan ikke længere bruges som et samlevertestamente. Loven tilføjer selv, at en fælles bopæl ikke anses for ophørt ved midlertidigt ophold i en anden bolig eller ved ophold i institution. Gifter en af jer sig, bortfalder bestemmelserne, og det gælder også, hvis I gifter jer med hinanden.

Arveloven har desuden en regel om selve bruddet. Ophører et ægteskabslignende samliv på grund af uoverensstemmelser, anses et testamente, som den ene samlever har oprettet til fordel for den anden, for tilbagekaldt, medmindre særlige omstændigheder taler imod det. Bestemmelsen nævner udtrykkeligt det udvidede samlevertestamente. Tre regler peger altså samme vej efter et brud, og de gør det på hver sin måde: gyldigheden ved dødsfaldet, tilbagekaldelsen ved bruddet, og bortfaldet ved et senere ægteskab.

Formen har en grænse, der er værd at kende: den giver ikke samleveren tvangsarv. Et udvidet samlevertestamente kan derfor tilbagekaldes af den ene af jer, uden at den anden har et sikret minimum tilbage. En ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition skal dog meddeles den anden part for at være gyldig, medmindre det af særlige grunde er udelukket, så tilbagekaldelsen sker ikke i tavshed.

Dokumentet hedder flere ting

Søger I selv efter det, møder I ordene samejeoverenskomst, samejekontrakt og samlivskontrakt. De dækker den samme slags aftale mellem to, der bor sammen uden at være gift. Vi kalder vores en samlevekontrakt, og indholdet er det samme: hvem ejer boligen, hvordan deles udgifterne, og hvad sker der med jeres ting, hvis I går fra hinanden.

Der er ingen formkrav. Aftalen skal hverken tinglyses eller registreres, og den binder jer, fra I begge har skrevet under. Hos os er der derfor tre trin og ingen ventetid hos en myndighed: I svarer på spørgsmål og læser den færdige tekst, I betaler de 495 kr., og I skriver under med MitID hver for sig. Den anden af jer får et link og behøver ikke en konto.

Aftalen kan ændres eller ophæves med en ny skriftlig aftale, når I begge er enige om det. Bliver I gift, overtager ægtefællelovens regler jeres formue, og vil I have noget andet end lovens deling, hedder dokumentet en ægtepagt.

Når en aftale ikke er svaret

Nogle spørgsmål kan et dokument ikke lukke, og det er ærligere at sige det på forhånd.

• Et krav om kompensation for et langt samliv bygger på almindelige formueretlige regler og på domstolenes afgørelse i den enkelte sag. Der findes ingen bestemmelse med betingelser, vi kan stille op for jer, og udfaldet afhænger af, hvad der konkret er sket mellem jer. Det er et advokatspørgsmål fra første minut.
• Et skævt indskud i en fælles bolig skal skrives ind som et konkret beløb. En standardfordeling gør det til halvdelen, og så er pengene væk i aftalen.
• Børnene har deres eget regelsæt og deres egen myndighed. Forældremyndighed, bopæl og børnebidrag bliver afgjort dér, og en aftale om penge mellem jer to rører dem ikke.

Skal I også arve hinanden, ligger den del i testamentet. Hvor stor forskel papirerne gør i kroner, kan I se i hvem arver uden testamente.