Notartestamente eller vidnetestamente?
Begge former er gyldige. Et notartestamente bliver registreret og er svært at bestride; et vidnetestamente skal arvingen bevise. Her er de seks forskelle.
Hovedreglen er notartestamentet, og vidnetestamentet er formen for den, der er forhindret i at nå frem til en notar. Et notartestamente er et testamente, du skriver under på eller vedkender dig foran en notar i byretten. Et vidnetestamente er det samme dokument underskrevet foran to vidner, der skal være til stede samtidig. Begge dele står i arveloven, og begge dele er gyldige.
Forskellen mellem de to viser sig først, når du ikke længere er der til at forklare noget. Ved et notartestamente er notarens påtegning bevis for det, den erklærer, og den, der vil bestride testamentet, skal komme med særlige omstændigheder, der giver grund til at betvivle påtegningen. Ved et vidnetestamente er det omvendt: rejser nogen indsigelse, skal den, der vil påberåbe sig testamentet, godtgøre, at det er gyldigt oprettet. Det er den arving, der står med papiret, der skal føre det bevis.
De to former, akse for akse
| Akse | Notartestamente | Vidnetestamente |
|---|---|---|
| Hvem er til stede | En notar ved byretten | To vidner, samtidig til stede |
| Hvad det koster staten | 300 kr. i retsafgift | Ingenting |
| Hvor og hvornår | På rettens notarkontor i den bestilte tid, eller hjemme hos dig mod transporten | Hvor som helst, når det passer jer |
| Bliver det registreret | Ja, i Centralregistret for Testamenter | Nej, ingen steder |
| Hvis nogen gør indsigelse | Påtegningen er bevis, medmindre særlige omstændigheder taler imod | Arvingen skal selv bevise gyldigheden |
| Hvis papiret bliver væk | Skifteretten finder det i registret | Det er væk |
Hvad kræver loven af et vidnetestamente?
Fire ting på én gang, og de skal alle være opfyldt i samme øjeblik. Vidnerne skal være til stede samtidig. De skal være der efter dit ønske. De skal vide, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner. Og de skal skrive deres navne på testamentet straks efter, at du har skrevet under eller vedkendt dig underskriften.
Vidnerne skal desuden være fyldt 18 år og skal forstå, hvad vidnebekræftelsen betyder. Et testamente, der ikke opfylder de krav, er ugyldigt. Ikke anfægteligt, men ugyldigt, og det står direkte i loven.
Hvem må ikke være vidne?
Det er vidnereglerne, der gør formen skrøbelig, fordi det nærmeste menneske ofte er det, man beder om hjælp. Loven udelukker den, testamentet begunstiger, og dennes ægtefælle, samlever, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende og andre nærstående. Den udelukker også den, der har en sådan tilknytning til en begunstiget person eller institution, at vidnet har haft en særlig interesse i begunstigelsen. Og den udelukker den, hvis der i øvrigt foreligger noget, der kan vække tvivl om vedkommendes habilitet.
Dit barn kan altså ikke bevidne det testamente, der giver dit barn noget; dér er vidnet selv den begunstigede. Dit barns ægtefælle er ude af en anden grund i den samme bestemmelse: testamentet begunstiger da vidnets ægtefælle. Og ordet "besvogrede" rammer et tredje sted, hvor der hverken er blod eller ægteskab mellem de to. Efterlader du noget til et barn, kan barnets stedforælder ikke være vidne. Der er hverken slægtskab eller ægteskab mellem dem, og alligevel er stedforælderen barnets besvogrede i opstigende linje, fordi stedforælderen er gift med barnets forælder. I en sammenbragt familie er den slags nem at overse. Naboen kan være vidne, hvis naboen ikke arver. En, du har indsat som bobestyrer, kan godt være vidne; det har loven taget udtrykkelig stilling til.
Loven siger desuden, at vidnerne "bør" skrive en påtegning om deres stilling og bopæl, om tid og sted, om at de var samtidig til stede efter dit ønske, og om at du var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamentet. Ordet er lovens eget, og det er en anbefaling: § 69 nævner kun stk. 1 til 3, så testamentet er gyldigt uden påtegningen. Til gengæld er påtegningen præcis det bevis, en arving skal bruge efter § 71, så et vidnetestamente uden den er svært at bruge, selv når det er gyldigt.
Hvad sker der efter underskriften?
Det er her, de to former holder op med at ligne hinanden.
Ved et notartestamente indberetter notaren testamentet til Centralregistret for Testamenter, som Tinglysningsretten fører. Du skal ikke selv gøre noget for at få det registreret. Notaren beholder en genpart, der opbevares på dommerkontoret. Når boet en dag skal behandles, slår skifteretten op i registret, uden at nogen skal bede den om det.
Ved et vidnetestamente sker der ingenting. Der er ét papir, og det ligger, hvor du lægger det. Skifteretten kan ikke se det, og finder ingen det, bliver boet delt efter arveloven, som om testamentet ikke fandtes. Domstolenes egen vejledning om dødsboskifte siger det lige ud: i registret kan man se alle notartestamenter for hele landet, men hverken vidnetestamenter eller nødtestamenter.
Hvornår er vidnetestamentet det rigtige valg?
Sjældnere, end det ser ud, for notaren kan komme ud til dig. Kan du ikke selv komme til retten, fordi du er svækket, syg eller gangbesværet, kan du kontakte retten og aftale, at notaren kommer hjem til dig. Du betaler for transporten, og til gengæld står du med et notartestamente: registreret, og med bevisreglen i § 70 i behold. Er grunden til at overveje vidneformen sygdom eller svækkelse, er det spørgsmålet, der skal stilles til retten først.
Vidnetestamentet er formen, når heller ikke en udkørende notar kan nås i tide. En rejse, der ikke kan udskydes. En tilstand, der forværres hurtigere, end en aftale kan komme i stand. Så er et vidnetestamente i dag bedre end et notartestamente, der aldrig når at blive skrevet under, og de to vidner kan findes på en hospitalsgang.
Vælger I den vej, så sæt med det samme en påmindelse om at få formen skiftet bagefter. Et vidnetestamente holder, indtil det bliver lavet om, og den periode, hvor notaren var uden for rækkevidde, går som regel over, uden at nogen tænker over det igen. Så snart hindringen er væk, kan det samme indhold underskrives for en notar, og så flytter bevisbyrden med over.
Er du forhindret i begge dele, findes en tredje form. Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde af den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente efter både § 63 og § 64. Det bortfalder, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at bruge en af de to almindelige former. Nødtestamentet holder altså kun, indtil en af de to almindelige former kan bruges igen.
Hvad kræver notarvejen af dig?
Ét fremmøde. Notarerne har kontorer ved landets byretter og nogle bitingsteder, og tiden bestiller du selv hos retten; ved de fleste byretter kan den bestilles online. Domstolene beder dig tage tre ting med: testamentet i to ens eksemplarer, den forside der hører til, og et kørekort eller pas. Forsiden er en fast blanket fra domstolene, og den er nem at overse, fordi den ikke er en del af testamentet. Derfor ligger den forrest i vores printpakke med dit navn og dokumenttypen sat ind, så du hverken skal lede efter den eller huske den.
Selve forretningen er kort, fordi notaren har en afgrænset opgave. Påtegningen erklærer fire ting:
- Hvem du er. Notaren fastslår din identitet.
- Om du kan overskue det. Notaren erklærer sig om, hvorvidt du er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente.
- Hvem der var til stede. Alle, der var i lokalet under notarialforretningen, kommer med i påtegningen.
- Andre omstændigheder, som kan have betydning for testamentets gyldighed.
Der står ikke noget om indholdet på den liste. Notaren er ikke din rådgiver og godkender hverken fordelingen eller formuleringerne; det er derfor, teksten skal være rigtig, inden du møder op. Bagefter beholder retten en genpart, og den opbevares på dommerkontoret.
Hvad koster forskellen?
Notaren tager 300 kr. for notarialforretningen. Vidnerne tager ingenting. Det er hele prisforskellen mellem de to former, og den er den samme, uanset hvem der har skrevet dokumentet. Hele regnestykket for et testamente står i hvad koster et testamente, inklusive hvad der sker med gebyret, når I er to, og når testamentet skal laves om.
For de 300 kr. flytter du bevisbyrden væk fra dine arvinger og lægger testamentet i et register, skifteretten selv slår op i.
Sådan gør vi
Testamentet hos os bliver skrevet som notartestamente, og forløbet går hele vejen til registreringen: dokumentet, betalingen, notartiden, mødet hos notaren og indberetningen til Centralregistret for Testamenter. Notaren ser efter, hvem du er, og om du kan overskue det, du gør. Notaren læser ikke testamentet igennem som en rådgiver og godkender ikke indholdet; det er skabelonens advokatgodkendte tekst og dine svar, der bærer indholdet.
Har du allerede et vidnetestamente liggende, kan det stadig gælde. Skal det laves om, skal ændringen ske efter reglerne om at oprette et testamente, og det er en god anledning til at flytte det over på notarformen.
Det bliver vi oftest spurgt om
Er et vidnetestamente lige så gyldigt som et notartestamente?
Ja, når formkravene i arvelovens § 64 er opfyldt. Forskellen viser sig, hvis nogen gør indsigelse efter din død: ved et notartestamente skal den, der bestrider det, komme med særlige omstændigheder, mens den, der vil bruge et vidnetestamente, selv skal godtgøre, at det er gyldigt oprettet. Det følger af arvelovens §§ 70 og 71.
Hvem må ikke være vidne til et testamente?
Den, testamentet begunstiger, og dennes ægtefælle, samlever, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende og andre nærstående. Svogerskabet tæller med: begunstiger testamentet et barn, kan barnets stedforælder ikke være vidne, selv om de hverken er i slægt eller gift med hinanden. Det samme gælder den, der har en særlig interesse i, at en bestemt person eller institution bliver begunstiget. Vidnerne skal være fyldt 18 år. Bryder man reglerne, er testamentet ugyldigt, jf. arvelovens § 64, stk. 2 og 3, og § 69.
Skal vidnerne være til stede samtidig?
Ja. Arvelovens § 64 kræver, at de to vidner er til stede samtidig, at de er der efter dit ønske, at de ved, at de bevidner oprettelsen af et testamente, og at de skriver deres navne på testamentet straks efter din underskrift. Bliver de hentet ind en ad gangen, er formkravet ikke opfyldt.
Bliver et vidnetestamente registreret nogen steder?
Nej. Kun testamenter oprettet for en dansk notar registreres i Centralregistret for Testamenter. Skifteretten slår op i det register ved dødsfald og kan derfor se alle notartestamenter i landet, men hverken vidnetestamenter eller nødtestamenter. Et vidnetestamente skal findes af et menneske, der ved, hvor det ligger.
Hvad er et nødtestamente så?
En tredje form for den, der på grund af sygdom eller et andet nødstilfælde er forhindret i at bruge begge de to andre. Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde, og det bortfalder igen, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring. Hjemlen er arvelovens § 65.